Vores kernefortælling

Apodan er en formålsdrevet dansk virksomhed, som udvikler og markedsfører produkter til sundhedsfagligt personale og patienter i den danske og internationale sundhedssektor.

Vi er drevet af tanken om at gøre en forskel, og vi gør os umage med at bidrage til en reel forbedring af vores brugeres sundhedstilstand og livskvalitet.
Det lyder måske som den rene filantropi, men snart 60 år i branchen har vist os, at det heldigvis er en glimrende forretning for både producent, borger og samfund at investere i forbedret sundhed

Fokus på mennesker og kompromisløs kvalitet

Om os

  • Hvem er vi

  • Mennesker

  • Værdier

  • Miljø

Hvem er vi

Apodan er et dansk firma, der udvikler og markedsfører medicinsk udstyr. Udover det danske marked markedsfører Apodan varer i Sverige, Norge, Finland, USA og Brasilien. Apodan har 60 års erfaring med at bringe produkter af høj kvalitet til markedet, både til hospitaler, apoteker og kommuner.

Vi har specialiseret knowhow inden for de skandinaviske velfærds- og sundhedsmodeller, karakteriseret ved en høj grad af offentligt finansieret sundhedspleje. Apodan er certificeret inden for DS / EN ISO 13485 og lever op til MDR.

Mennesker

Apodan har 14 dedikerede medarbejdere. Vi er fageksperter; sygeplejersker, ingeniører, jurister, markedsføringsspecialister og meget mere. Vi er ”sundhedsnørder” med trang til at gøre en forskel ved at yde høj service til vores kunder og hinanden.

Værdier

Apodan er en formålsdrevet virksomhed. Vi drives af at gøre en forskel. Vi bestræber os på at bidrage til en reel forbedring af vores brugeres sundhed og livskvalitet. Vi sætter pris på at finde de rigtige løsninger, altid med kunden for øje og med høj grad af fleksibilitet – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi er ydmyge over for vores ansvar som leverandør til sundhedssektoren, og vi sætter forretnings- og partnerskabsetik meget højt.

Miljø

I Apodan tænker vi bæredygtighed ind i alt hvad vi gør, hvem vi samarbejder med og i de daglige valg vi træffer. Apodan indkøber bæredygtige kontorartikler, stiller miljøkrav til emballering, reducerer spild, fokuserer på reduceret CO2 udledning og tager et socialt ansvar.

Læs vores miljøpolitik her: Apodans Miljøpolitik

2017

2008

2000

1998

1987

1960

Lyngsø Allé

2017

Apodan A/S flytter til Lyngsø Allé i Hørsholm. Apodan A/S markedsfører og producerer i dag medicinsk udstyr med særligt fokus på sår, lymfødem og hygiejne. Under Covid-19 pandemien i 2020-2022 var Apodan A/S leverandører af kritisk udstyr til sundhedsvæsnet. Der blev løbet stærkt og der blev leveret hygiejneartikler og corona-tests til det danske sundhedsvæsen.

Fokus på at udvikle

2008

Etac i Sverige køber Immedia A/S og tre år senere køber den Hollandske koncern Fagron NV, Apodans PharmaPackaging-forretning.

Apodan A/S fokuserer på at udvikle hygiejneforretningen med overfladedesinfektionsprodukter samt sygeplejeforretningens position inden for avanceret sårbehandling.

Egenproduktion

2000

Apodan A/S udvider sit sortiment med egenproduktion af hygiejneprodukter. I 1994 udviklede sygeplejerske Susan M. Skewes, RN, en alternativ metode til et sengebad, og dette var begyndelsen på det, vi i dag kender som BagBath®. Siden det første ”posebad” har udseende, pose og klud udviklet sig meget, og er blevet en helt integreret del af sundhedsvæsnets daglige patienthygiejne.

Familien Vind

1998

Virksomheden blev overtaget af familien Vind og tre medarbejdere i midten i 1990’erne. I 1998 opkøber Apodan A/S virksomheden Immedia A/S der producerer og markedsfører forflytningshjælpemidler i Danmark. Året før i januar 1997 indtræder nuværende ejer, Morten Lodberg Petersen, som en del af et generationsskifte.

Flytter til Amager

1987

Apodan A/S flytter til Lergravsvej 63 på Amager.

Apodan A/S markedsfører primært farmaceutisk emballage (senere ”Apodan PharmaPackaging”) såsom pilleglas, hætteglas og lign. til det nordiske marked. Apodan markedsfører på dette tidspunkt også sygeplejeartikler, samt producerer og leverer arbejdstilsynets førstehjælpskasser.

Stiftelsen af Apodan A/S

1960

Apodan A/S stiftes af John Andreasen, på Englandsvej i Kastrup. Apodan importerede og solgte aktive farmaceutiske ingredienser til de danske apoteker. På daværende tidspunkt måtte det enkelte apotek i Danmark selv producere lægemidler.

Navnet ”Apodan” opstod som en sammenlægning af ”Apotek” og ”Danmark”.

I 1970’erne udvidede man med salg af farmaceutisk emballage.

(Udklip fra Dansk Farmaceutisk årbog 1974-75)